Yoga

Yogaens 10 råd om mad

Kartik på 30 år arbejder med software-udvikling og har fotografering som hobby. Hans normale uge består af 45-50 timers skemalagt arbejde. Skønt han er fittness-dyrker, levner hans hektiske arbejdsuge kun meget lidt tid til at holde sig i form. På grund af de mange timer han skal bruge foran sin computer, sjældne afbrydelser og stressende deadlines, lider Kartik nu af rygsmerter, træthed og forstoppelse.

I en tidsalder hvor vi forventes at arbejde hengivent, ender det ofte med at vi svigter vores helbred. Selvom mange er enige om, at et fysisk træningsprogram er forebyggende, er det ikke tilstrækkeligt. Du kan hjælpe dig selv mest ved at udvælge og følge en sund diæt. Selv i en fortravlet livsstil kan du minimere risikomomenterne ved at vælge at spise den rette mad.

Men er det nok at vælge den rigtige mad?

Nej. Sideløbende med den rigtige slags mad, må vi også lære at spise på den rette måde. Selvom man ikke har en nøjagtig vejviser at følge, kan det gøre underværker at vide lidt om hvad man skal og ikke skal gøre.

1. Observer hvad du spiser

Se på dine nuværende kostvaner. Hvad spiser du meget af? Spiser du for mange kalorier, som du har for lidt tid til at "brænde af"? Så skulle du overveje at spise noget mindre fedende, som er let for din krop at fordøje. Brug nogle minutter på på basale yoga-stillinger det hjælper med at brænde disse ekstra kalorier af, og det kræver minimum af tid og udstyr.

2. Vælg grønsager med grønne blade

Husk grønsager med grønne blade i dine måltider. De er rige på proteiner, jern, kalk og fibre. De er enkle at tilberede og ser også appetitlige ud. Og et kort kursus i Ayurvedisk madlavning vil udvide og variere dit mad-repertoire.

3. Bliv klar over hvornår du skal drikke vand

Fra skolen ved vi, at kroppen består af 70 % vand. Det er vigtigt, at kroppen får den daglige nødvendige dosis af mineraler via vandet. Rigeligt med vand hjælper med at afgifte kroppen samt giver sund hud. Men undgå at drikke vand til måltiderne fordi det nedsætter fordøjelsesprocessen. I stedet tilrådes at drikke vand 30 minutter før eller efter måltidet.

4. Sørg for at få nok proteiner i din kost

Proteiner er vitale for kroppen og skal indgå i kosten. Broccoli, sojabønner, linser, asparges og spinat er vigtige proteinkilder. Også mejeriprodukter med lavt fedtindhold er rige på protein. Vær sikker på at din krop dagligt modtager den anbefalede mængde protein.

5. Tyg din mad grundigt

Har du set hvordan køer tygger deres mad? En ko tygger maden mindst 40-60 gange.

Grundig tygning er den letteste og mest oplagte måde at fordøje maden på. De fleste mennesker haster med at spise deres mad og får ikke tygget den ordentlig. Selvom maden så bliver fordøjet, tager fordøjelsen længere tid og udmatter dit fordøjelsessystem. Desuden, jo mere du tygger maden, jo lettere sker fordøjelsen og jo flere kalorier bruger du til kæbemusklernes arbejde.

6. Undgå fast-food og sodavand o.lign.

Skønt det tilfredsstiller dine smagsløg, vil fast-food sædvanligvis være til skade for din krop. Udover at den kan være uhygiejnisk, er fast-food rig på usundt fedt såsom trans-fedtsyrer. Desuden har kulsyreholdige læskedrikke et højt sukkerindhold, som kan føre til fedme, sukkersyge og caries i tænderne. I stedet for disse skadelige drikke burde du vælge at forfriske dig med et glas friskpresset juice, vand med lidt citronsaft, et par skriver agurk eller en stang lakridsrod i.

7. Lav mad i hjemmet

I stedet for at bestille pizza nede fra pizzariaet bør du benytte dit køkken til at lave dit eget planlagte måltid. For at gøre det sundere bør du svitse/stege dit måltid i olivenolie eller rapsolie frem for solsikkeolie eller andre billige madolier. At lave mad derhjemme er også en god investering, fordi du så får mere kvalitetstid med familien.

8. Bevar fokus på din mad

De fleste af os spiser imens vi taler i mobiltelefon eller ser TV og er ikke bevidste om, hvor meget vi spiser. Skønt din mave har fået,tilstrækkeligt, siger din hjerne, at du vil have mere at spise, og resultatet er at du får spist for meget. Hvis du fokuserer på dit måltid, så spiser du ikke mere end kroppen behøver. Så ved næste måltid, sørg for at mobiltelefon og fjernbetjeningen til TV-et er lagt væk.

9. Spring aldrig morgenmaden over

Morgenmaden er nok dagens vigtigste måltid, for her gøres kroppen parat til den forestående dag. Sørg for at få et sundt og næringsrigt morgenmåltid før du forlader hjemmet. Fx. Ristet rugbrød med avocado, havre-bygflagegrød med lidt nødder, rosiner, kanel og ghee.

10. Fordøj din mad bedre

Det er vigtigt at vide hvad og hvor meget man skal spise, men det hjælper også hvis du kan forstærke fordøjelsesprocessen. Efter måltidet hjælper det at sidde nogle minutter i Diamant-stillingen (Vajrasna) Denne særlige yoga-stilling fremmer blodcirkulationen i underlivet og fremmer fordøjelsesprocessen.

Gode spisevaner hjælper med at forme din personlighed. Det er derfor at de gamle vismænd altid foretrak sattvisk mad (yogisk mad). Lær her hvilke vidunderlige ting sattvisk mad kan gøre for dig.

En balanceret kost hjælper med at holde kroppen parat og aktiv. Yoga kombineret med gode spisevaner hjælper dig med at være mere energisk, hengiven og fokuseret i alle livets forhold. For at lære hvordan yoga kan hæve din livskvalitet, kan du læse mere om Sri Sri Yoga kursus her.

Husk – du bliver hvad du spiser. Så vælg klogt og spis bedre.