Yoga

9 Yoga-tips til at overvinde
ængstelse

Bliv fri for angst og stress med en yogateknik!

Stress, frygt, angst – det vil være umuligt at tælle alle de gange i livet, hvor vi oplevede disse følelser. Angsten for resultatet af afgangseksamen eller vores forældres reaktion på vores karakterer, nervøsitet over den første date eller en jobsamtale – vi har alle gennemlevet disse øjeblikke. En lille smule frygt er normalt; ligesom salt i maden er det faktisk nødvendigt for at vi forbliver disciplinerede, fokuserede og dynamiske.

Problemet opstår når frygten bliver vedvarende og så skræmmende at den begynder at forstyrre hverdagen. Så bliver det en angst, en tilstand af overdreven uro, bekymring eller frygt for det ukendte, som skal behandles - og det er her, at yoga kan hjælpe.

Det er også godt at vide at yoga ikke alene bør betragtes som den eneste behandlingsmulighed. Det bør suppleres med korrekt medicinering efter samråd med en læge eller speciallæge. Lægen vil være bedre til at kunne vejlede dig i din tilstand og hjælpe dig med at forstå den form for angst, du måtte have - panikangst, tvangslidelse, posttraumatisk stresstilstand, social angst eller generaliseret angst for at nævne et par stykker.

Bemærk: Allopatisk medicin kan have bivirkninger; du kan også overveje alternative behandlinger såsom homøopati og Ayurveda.

Hvordan ved du om du har for meget angst?

  • Du føler dig usædvanligt panisk, bange og urolig.
  • Du har tendens til at få ukontrollerede tvangstanker fra tidligere traumatiske oplevelser.
  • Du vågner ofte op p.g.a. mareridt.
  • Du har tendens til at vaske hænder meget ofte.
  • Du har problemer med at sove.
  • Du har meget svedige hænder og fødder.
  • Du får hyppigt hjertebanken.

Hvordan kan yoga hjælpe dig med at overvinde angst?

Regelmæssig yogapraksis kan hjælpe dig med at være rolig og afslappet i hverdagen og kan også give dig styrke til at tage problemerne som de kommer uden at du bliver urolig. Yogapraksis omfatter en komplet serie af asanas (kropsstillinger), pranayamas (vejrtrækningsteknikker), meditation og den gamle yogafilosofi som tilsammen har hjulpet flere angstpatienter med at blive raske og igen at kunne se livet i øjnene med ny positivitet og styrke.

Sushama Goyal, hjemmegående husmor fortæller: "Jeg var altid anspændt og bekymret over småting i livet. Store som små begivenheder gjorde mig urolig. Min mand besluttede at konsultere en læge, der fortalte os, at jeg havde generaliseret angst. Jeg kom i behandling for dette, og samtidig praktiserede jeg regelmæssigt yoga og meditation i omkring seks måneder. I dag føler jeg, at jeg har fået et nyt liv. Min tankegang har ændret sig, jeg føler mig helt afklaret indvendig, og jeg har tillid til at uanset, hvad der vil ske, vil det være for det gode. Jeg er ikke bange for fremtiden længere! Yoga gav mig denne styrke".

Ligesom Sushama, kan du også sige goddag til et positivt liv uden overdreven frygt med yoga. Følgende yogateknikker kan hjælpe med at berolige et uroligt sind.

#1: Bevæg din krop og befri dit sind for stress med asanas (yogastillinger).

Disseyogastillinger kan hjælpe dig med at få et lyst sind og en sund krop. Asanas hjælper med at løsne anspændthed og negativitet.

  • Buen (Dhanurasana)
  • Fisken (Matsyasana )
  • Siddende Foroverbøjning med et ben strakt (Janu Shirsasana)
  • Den halve Bro (Setubandhasana )
  • Kattestrækket (Marjariasana)
  • Siddende Foroverbøjning med begge ben strakte (Paschimottanasana)
  • Stående foroverbøjning (Hastapadasana)
  • Hunden med hovedet ned (Adhomukha Shwanasana)
  • Hovedstand (Shirshasana)
  • Dødemandsstillingen (Shavasana)

Bemærk: Efter yogaøvelserne lægger du dig i Yoga Nidra (på ryggen med håndfladerne vendt op mod himlen) et par minutter for at slappe helt af i krop og sind. Teknikken benyttes til at rense kroppens toksiner ud, som er en primær årsag til stress i systemet.

#2: Træk vejret rigtigt med pranayamas som overvinder angst.

Ved at flytte din opmærksomhed til åndedrættet, kan du frigøre sindet for angstfremkaldende tanker. Prøv følgende vejrtrækningspraksis:

Det lysende Hoved Vejrtrækningsteknik (Kapal Bhati Pranayama)
Blæsebælgen (Bhastrika Pranayama)
Vekselåndedrættet (Nadi Shodhan Pranayama) - den kan effektivt frigøre stress fra systemet, især hvis du gør udåndingen lidt længere end indåndingen
Humlebien (Bhramari Pranayama)

#3: Meditér for at nyde den gave det er at have et afslappet sind.

Meditation er en udmærket teknik til at slappe af i sindet og opnå en følelse af fred og ro. Det giver dig en mulighed for ved daglig praksis at observere, hvordan dit sind fungerer, f. eks. dets tendens til at holde dig og din opmærksomhed fast på små, bitte ting. Det kan også hjælpe dig med ikke at bekymre dig for meget eller frygte for fremtiden.

Du har sikkert ofte hørt udtrykket "adrenalinsuset". Det opstår f. eks. når vi bliver for bekymrede over en potentiel trussel. For eksempel hvis du tager ud på eventyr, så stiger niveauet af adrenalin hormonet i kroppen, hvilket får hjertet til at slå hurtigere, gør musklerne spændte og får kroppen til at svede voldsomt. Videnskabelig forskning har vist at regelmæssig meditation kan reducere niveauet af stresshormon i kroppen væsentligt.

#4: Tilfør dit liv yogafilosofi; forbliv glad og nyd hvert øjeblik.

At kende og anvende den ældgamle yogaviden i dagligdagen - der taler om nogle enkle men dybe yogaprincipper (f. eks Patanjali Yoga Sutras Yamas og Niyamas, som kan oversættes til sociale og personlige etiske leveregler) - kan være hemmeligheden til en glad og sund levevis. For eksempel lærer Santosha/Tilfredshed-princippet (red. en de fem personlige, etiske leveregler) os værdien af tilfredshed. Aprigraha/Ikke-samle-til-hobe-princippet (en af de fem sociale, etiske leveregler) kan hjælpe os med at overvinde grådighed og ønsket om hele tiden at ville eje mere, hvilket kan være en årsag til stress og angst. Shaucha/Renhed-princippet (Den første personlige, etiske leveregel) taler også om at holde sind og krop ren. Denne regel kan især hjælpe, hvis du har tendens til at blive alt overbekymret for at få f. eks. smitsomme sygdomme.

Yogaens Yamas og Niyamas vil også hjælpe os til at spiser nærende mad og leve sundt, hvilket i høj grad bidrager til at overvinde angst og stress. For at forstå yogafilosofien bedre kan det anbefales at overveje at læse eller se Gurudev Sri Sri Ravi Shankars kommentarer til Patanjalis Yoga Sutras (se www.srisriyoga.dk for mere info).

#5: Bed, bevare troen og smil!

Bøn er den bedste form for tryghed og støtte til at holde dig fri af angst. Ved at indføre vaner som daglig bøn, sang eller at synge lovsange (hengivne sange) fylder dig med positiv energi og hjælper samtidig med at berolige sindet. De kan også indgyde en følelse af dyb tro, at alt sker for det bedste, og at der er en højere guddommelig magt, der passer på os, på alt og alle. Desuden får det én til at smile mere og mere. Det indgyder straks selvtillid, ro og positivitet. Prøv det lige nu!

#6: Tænk på hvad du kan gøre for andre.

Hvis vi hele tiden sidder fast i 'mig, mit og mine', så får stress og angst mere plads. Vi bliver ved med at bekymre os om hvad der vil ske med os. Flyt hellere din opmærksomhed over på hvordan du kan være til nytte for dem omkring dig. Giv dig selv energi ved at gøre noget godt for andre, det kan desuden give dig dyb tilfredsstillelse og umådelig glæde.

#7: Kend verdens forgængelighed.

Når denne erkendelse sætter ind, at alting omkring os er midlertidig og vil ændre sig, så bliver vi afslappet og afklaret indefra. En følelse af at "også dette skal passere og ikke vare for evigt" opstår i os og frigør os fra angst. Meditation kan hjælpe os med at se dette grundlæggende princip i livet.

#8: Prøv at komme i tanke om en lignende situation fra fortiden, hvor du overvandt angst.

Det fylder dig med enormt mod at du kunne klare denne situation. Mind dig selv om det ofte.

#9: Omgiv dig med positive mennesker.

WHvis du bruger mere tid sammen med positive mennesker, så påvirker det dine tanker i samme retning som så afspejles i din indstilling til livet. Kun et positivt sind kan avle glæde, fred og afslapning.

((Skrevet af Pritika Nair baseret på input fra Sri Sri Yoga lærer Dr. Sejal Shah).