Yoga

Yoga for naturlig,
strålende hud

Når vi beundrer ansigterne i reklamerne for skønhedscremer, tænker vi måske på, om vi også kunne få så ung og smuk en hud. Og det er faktisk ikke en urealistisk drøm! Du kan også få en sund og smuk hud, der skaber opmærksomhed. Den gode nyhed er, at det ikke nødvendigvis kræver hverken kemikalier eller dyre skønhedsprodukter, kun et enkelt ord på fire bogstaver –yoga – med yoga og åndedrætsøvelser kan du få en smuk glød i ansigtet, som er helt din egen og som varer ved.

Men før vi taler om løsninger, vil vi først se på, hvad hud-problemer, såsom rynker og mørke pletter, kommer af.

Almindelige årsager til hud-problemer

  • Nogle kvinder begynder at få rynker i en tidlig alder fortrinsvis grundet stress eller usund levestil såsom rygning, alkohol, stoffer og forkert kost.

  • Akne er endnu et almindeligt hud-problem for kvinder i alle aldre. Akne kan optræde i forbindelse med hormonforandringer i kroppen og der er ikke grund til bekymring, da tilstanden forsvinder af sig selv med tiden.

  • Dårlig fordøjelse kan også vise sig i form af bumser.

5 yoga-tips for sund hud

  1. Praktiser asanas (yogastillinger)som medvirker til at øge blodcirkulationen i hoved og ansigt, eksempelvis Kobraen, Fisken, Ploven, Skulderstand, Trekanten og Barnets Position. Disse stillinger øger optagelsen af ilt i kroppen (de benævnes også derfor bryståbnere). Alle indadvendte stillinger og foroverbøjninger, som øger blodtilførslen til hovedet, kan medvirke til at opnå en sund og smuk hud.

  2. Nogle kvinder har større problemer med akne om sommeren, dette gælder især kvinder med fedtet hud. Afkølende pranayamas (åndedrætsøvelser), såsom Sheetali and Sheetkari, kan medvirke til at give en kølende effect på huden og holde den sund. Det er også en god ide at lære Jalneti-teknikken på et Sri Sri Yoga 2 kursus og praktisere den hver dag, da den fremmer såvel fysisk som følelsesmæssig udrensning. Shankh Prakshalan-processen, som der også undervises i på kurset, er ligeledes meget effektiv og bør gennemføres en gang hvert halve år.

  3. For at forbedre fordøjelsesprocessen kan du prøve at lave Knæpresset (Pavanamuktasana) Diamantstillingen (Vajrasana), Buen (Dhanurasana), Nadi Shodhan pranayama (Vekslende åndedrættet) og Kapal Bhati pranayama (Det Lysende Hoved) på tom mave. Kapal Bhati, en effektiv, udrensende teknik, har fået et passende navn, da Kapal betyder pande og Bhati betyder lysende. Gennem de kraftige udåndinger i denne process sker en udrensning, som først viser sig som naturligt sund og lysende hud.

  4. Mediter to gange om dagen hver dag. Jo mere du mediterer jo mere vil du lyse op indeni og udenpå. Hvem har så brug for make-up? Meditation vil blive din naturlige make-up, som både holder og gør dig smuk.

  5. Lav mindst 20 minutters yoga for ansigtet hver dag. Dette vil hjælpe til at stramme ansigtsmusklerne op. Masser kæben for at reducere stress, masser øjenbrynene for at få en øjeblikkelig afspænding, prøv "Kys og Smil-teknikken" (skub læberne frem, som om du skulle til at kysse en baby, og smil derefter så bredt du kan) for at træne ansigtsmusklerne. For en naturlig udrensning af kroppen er det også en god ide at lave nogle yogaøvelser i højt tempo, der får dig til at svede. Dette kan for eksempel være et par hurtige runder af Surya Namaskar

Andre tips til at holde din hud sund og smuk

  • Drik masser af vand: Lunkent vand med citron og honning virker udrensende og hjælper med til at holde din hud ren og sund. Patanjali Yoga Sutras nævner Shaucha, at være ren i krop, sind og tale, som den første af yogaens fem regler.

  • Spis frisk mad: Sørg for at spise masser af frisk frugt og grøntsager med højt indhold af C-vitamin. Papaya er fantastisk for huden. Du kan spise den eller bruge den til ansigtsmassage. Kartofler er effektive til at reducere mørke pletter, ar og solskoldning. Spis ikke for meget stegt mad eller junk food og undgå overdreven brug af krydderier og slik. Erstat chips og lignende med tørret frugt eller andre former for sund slik. Det er også en god ide at undersøge din kropstype - Vata, Pitta, eller Kapha (dette kan en Sri Sri Ayurveda-læge hjælpe dig med) – Find ud af hvilken type kost, der passer til din specielle kropstype.

  • Få tilstrækkelig hvile: Når kroppen er fuldstændig afslappet, kan det ses på ansigtet. Et minimum af 8 timers god søvn er ideelt.

  • Brug naturlige hudprodukter: Vælg naturlig hudpleje fra helsekosten eller fra din Ayurveda specialist. Disse produkter er lavet af rene plantematerialer uden kemikalier og de efterlader din hud frisk, forynget og lysende. Brug Ayurvedisk ansigtsrens eller en ansigtsscrub fra Helsekosten en gang om ugen og masser ansigtet med en olie, der er passende for din hudtype. Brug fugtighedscreme to gange om dagen og husk at vaske ansigtet, når du kommer hjem efter at have været ude hele dagen. Sørg også for at komme vand på øjnene mindst 2-3 gange om dagen. Giv dig selv en ugentlig kropsmassage med en olie, der passer til din kropstype. Det hjælper med at udrense giftstoffer.

  • Smil: Dette er den bedste og nemmeste make-up, du kan bruge. Jo mere du smiler, jo større bliver den naturlige glød på dit ansigt. Og bevar en positiv indstilling. Din selvopfattelse afspejles i dit ansigt. Yoga kan hjælpe dig til at blive mere positivt indstillet over for både dig selv og andre og denne positivitet vil få dig til at lyse op!

Bemærk: Ovennævnte tips bør ses som præventive snarere end helbredende. Regelmæssig yoga vil holde frygten for akne i skak og hjælpe dig til at bevare din glød længere. Forær din hud et del 1-kursus eller et Sri Sri Yoga-kursus i dag!