"Drashtri durshyayoho samyogo heya hetuhu'' (II Sutra 17)
drashtri = den der ser; drushyayoho = det sete; samyogaha = blandes sammen; heya = lidelse; hetuhu = årsagen
"Lidelse opstår når den der oplever identificerer sig med det der opleves. Herved glemmer man sin sande natur."
Hovedårsagen til lidelse er at forskellen mellem selvet og omverden glemmes. Lidelse bunder i manglende evne til at skelne mellem selvet den der ser, det seende. og objekterne, som omgiver selvet. Man tror "det dér er mig". Det er her problemerne opstår.
Pointen er at man kan tro at ens liv er noget udenfor en selv. Lad mig forklare med en gammel historie fra Indien. Det er en historie om en lille ø. På den ø var der en uindtagelig fæstning og inde i fæstningen lå et palads. I det palads er der et bur, som er umuligt at åbne. I buret bor en papegøje. Papegøjen er en del af en magisk plan, der skal beskytte Kongens liv. For Kongen har placeret sit liv i papegøjen. Han er selv et andet sted, men fordi hans liv er i papegøjen er han usårlig. Kongen kan nemlig kun dø, hvis papegøjen dør.
I den gamle historie sker der det at en eller anden supermand når frem til øen. Under stor dramatik kommer han ind i fæstningen. Med sit liv som indsats kommer han endelig ind i paladset – og spændingen stiger. Han sniger sig gennem kældre og når endelig forbi kobraslanger og andre farer frem til buret. Bare man rører det, så dør man. Men det ender alligevel med at papegøjen bliver dræbt. Og et eller andet sted i verden dør Kongen så. Historien handler om, at man kan leve uden for sig selv. Livet kan henlægges til et andet sted. Man kan for eksempel let tro at man er hvad man ejer. Vi sætter ofte ikke bare vores penge i banken. Vi sætter vores liv i banken. Og hvis der sker noget med pengene, så får vi hjertestop. Kan du se pointen? | Celebrate every Wednesday as Patanjali Day!Receive a fresh Patanjali knowledge sheet every
|
Det som vi synes er mest vigtigt – og det kan være kroppen eller noget materielt – bliver mere vigtigt for os end selve livet. Og det er årsagen til at vi lider. Kun når vi forstår at der er forskel, kan selvet give slip på sin identifikation med de materielle omgivelser. Og med den indsigt kan man for alvor spørge sig selv: "Hvad er det her egentlig?" Så kan man opleve ægte og sand meditation.
Patanjali siger –
"Prakasha kriya sthiti shelam bhutendriyatmakam bhoga apavargartham drushyam'' (II Sutra 18)
prakasha = manifestation; kriya = dynamisk handling; sthiti = inerti; shelam = essens, natur; bhutendriyatmakam = skabt af fem elementer; bhoga = fornøjelse; apavarga = befrielse (eng. relief); artham = objekt; drushyam = har set (eng. seen)
"Manifestation, dynamisk handling og inerti er essensen af ens bevidsthed. Hele skabelsen, som er skabt af fem elementer, giver dig fornøjelse og befrielse fra (eng. relief from) nydelsens objekter."
Dette betyder ikke, at man skal flygte fra verden. Verden er til for at vi kan nyde den. Patanjali er meget præcis omkring dette. Smukke landskaber er til for at vi skal se på dem. Hele verden er her for at vi kan nyde den. Men i vores nydelse må vi ikke glemme vores sande natur. Det vi er har intet at gøre med det, som vi nyder. Dette er viveka Dette er viveka .(at bruge ens evne til at skelne).
Denne tekst er en del af en samling artikler baseret på Sri Sri Ravi Shankars kommentarer til Patanjali Yoga Sutras
