Moderne Healere på vej

En læges mest dyrebare eje er som regel universitetsgrader, men sådan er det ikke for den kommende ayurvediske læge Shubhangi, for hende er det uddannelsen i menneskelige værdier som betyder mest. På Sri Sri Centret for Ayurveda og Forskning (herefter SSCASR) har hun fået en væsentlig tilføjelse til sin lægeuddannelse, og det er den, som skiller hende ud fra resten af lægeflokken: "Healing og at behandle folk menneskeligt, det er hvad jeg har lært her."

Det er ved at gå op for læger over hele verden at deres universitetsuddannelse ikke er nok i sig selv. Folk går til læger ikke bare for at få behandling, men også for at finde lindring. Der er efterspørgsel efter læger som ikke bare stræber efter at kurere en sygdom, men som også vil skabe grobund for mere velvære.

Idag er der fokus på behandling med et menneskeligt præg. Derfor er det ikke overraskende når Shubhangi, som fik en af sit års bedste BAMS (Bachelor of Ayurveda, Medicine and Surgery) eksamener på Rajiv Gandhi Sundhedsuniversitetet i Karnataka, siger, at hun værdsætter det værdisystem som hun har fået fra hendes universitet.

Den unge dame har lutter lovord for universitetets evne til at give hende denne uhåndgribelige, men uvurderlige færdighed. " Når jeg taler med mine venner fra andre universiteter om den personlige opmærksomhed og omsorg som vi lærer på SSCASR, så bliver de højst overraskede", fortæller hun. Hun giver sine lærere æren for at hun har fået en af årets højeste gennemsnit: "Ulig mange andre lærere, der bare kommer for at undervise, så sørger lærerne på SSCASR for at vi lærer noget."

SSCASR ligger i udkanten af Bangalore på Kanakapura Road og bliver drevet af Gurudev Sri Sri Ravi Shankar Fonden. Universitetet blev etableret i 2004 med det formål at genoplive det oldgamle, ayurvediske sundhedssystem. I løbet af kun seks år er universitetet vokset betragteligt og tiltrækker idag studerende fra hele Indien.

Universitetet er stolt af sin unikke urtehave, hvor der gror 500-600 forskellige lægeplanter og det fremhæver sit 'state of the art' forsknings- og udviklingscenter. De studerende er taknemmelige for at have en sådan have, der hjælper dem med at forstå de helbredende kræfter i planterne.

"Vores fokus er at give vores studerende en mulighed for at tage ud i felten og derved forbedre deres læring. Vi bliver skridt for skridt vejledt af Gurudev Sri Sri Ravi Shankars revolutionerende tænkning," siger Hr. Kar. Han delte også dette med os: "Vi placerede med vilje hospitalet tættere på de 45 landsbyer, så ikke bare de studerende kan få deres praktiske erfaringer og læring af og med patient behandling, men også så de omkringliggende landsbyer kan drage gavn af vores hospital. Vi behandler mere end 100 landsbyboere hver dag og vi har lægetelte i landsbyerne hver uge.

De studerende lærer også at lave ayurvediske urteformler i Forsknings- og Udviklings Centret i nærheden. "Jeg har lært kunsten at lave de naturlige remedier - alt fra chyawanprash (sundhedsfremmende urteblandinger) til healende salver - som er sunde at indtage og som alle er uden uønskede bivirkninger." siger Shubhangi. Universitetet har genoplivet den oldgamle diagnosemetode som kaldes Nadi Pariksha. Det er en diagnosemetode, hvor lægen mærker patientens puls. Det er muligt at følge et tre-fire måneder langt træningsprogram med nogle af de bedst kendte udøvere inden for metoden.

Under parolen at kun et frit sind kan bringe velvære til andre lærer de studerende åndedræts- og afspændingsteknikker, som hjælper dem med at få bedre kontakt med deres intuitive viden. Dette skaber bedre fokus og forøget mental klarhed og de har enormt gavn af det. I øjeblikket uddanner institutioner som SSCASR moderne healere, som formår at forene den oldgamle viden med et personligt præg i deres arbejde for et sundt og stressfrit samfund.