FAQ2

Hvad er organisationens profil? Er det en velgørenhedsorganisation eller en uddannelses organisation?

Det er begge dele. Vi sørger for en række uddannelseskurser, samtidig med at vi engagerer os i små såvel som storstilede velgørenheds satsninger/foretagender. Faktisk er disse tilsyneladende forskelligartede aktiviteter tæt forbundne: indtægter fra deltagerbetalte kurser bruges til humanitære aktiviteter for at opfylde vores grundlæggende mål om et stressfrit samfund og om at bringe mennesker med forskellig baggrund sammen i frivilligt arbejde og meditation. Der er endnu en forbindelse mellem serviceaktiviteter og personlige udviklingskurser. Mange mennesker, som har gennemført vore kurser, engagerer sig i forskellige former for frivilligt arbejde, idet de indser, at for at kunne realiseresit fulde potentiale,er det nødvendigt at tage vare på vores samfund og vores miljø. Efter at have gennemført del 1 og del 2 kurserne, kan man deltage på et specielt kursus kaldet DSN, hvis mål er, at gøre den enkelte stærkere og dermed istand til at påtage sig mere ansvar – på arbejdet, i familien og i samfundet. Vores ungdomsprogrammer – for børn, teenagere, studerende og unge professionelle, opfordrer unge mennesker til at tage del i frivilligt arbejde. Den universelle erklæring om menneskelige værdier(The Universal Declaration of Human Values) udarbejdet af stifteren Gurudev Sri Sri Ravi Shankar indeholder ”retten til at leve et stressfrit liv” , uanset om stressen er påført af naturkatastrofer, et vanskeligt job, eller skyldes familiære omstændigheder. De stressforløsningsteknikker man lærer på Art of Livings kurser er kraftfulde/effektive nok til at håndtere det traume, de ekstreme situationer efter naturkatastrofer fører med sig, så de kan helt afgjort også klare de dagligdags udfordringer på jobbet og i familien! Nogle gange kommer stress af en naturkatastrofe, sommetider er den menneskeskabt, undertiden skyldes den fattigdom, og en gang imellem kan endog velhavende og succesfulde mennesker opleve stress – men i alle tilfælde yder Art of Living støtte.