Patanjali Yoga Sutras
Fortsat fra det foregående Patanjali Yoga Sutra indlæg...
I den næste Yoga Sutra analyserer Patanjali på smukkeste vis egenskaberne ved den fuldt udviklede bevidsthed.
"Klesha karmavipakashayairaparamrushtaha purushavishesha ëshwaraha"
klesha = lidelse, sygdom; karma = handling; vipaka = frugterne af handling; ashayaihi = indtryk; aparamrushtaha = indtryk; purusha visheshaha = det særlige selv; ëshwaraha = Gud.
"Gud er det særlige selv, som er frit for lidelse, handling, frugterne af handling, indtryk og som er uberørt af hændelser”
- - Patanjali Yoga Sutra #24
Kernen af bevidsthed er befriet for de fem årsager til lidelse.
Hvilke er de forskellige typer af lidelse?
Én slags lidelse er uvidenhed eller avidya. Når bevidstheden er fyldt med uvidenhed, er der rastløshed, ulykkelighed og lidelse. Elendighed skyldes uvidenhed. Uvidenhed er at tillægge noget betydning, som ikke er det værd. Uvidenhed er at tro, at noget, der forandrer sig, er uforanderligt eller at forestille sig, at noget er glædeligt, når det i virkeligheden ikke giver glæde. Ligesom når nogen kommer med en bemærkning om dig. Det er kun et ord, som kommer fra et andet menneskes mund og som forsvinder igen. Men det at tro, at det er permanent, det at holde fast på det i sindet er uvidenhed. Et menneskes bemærkninger er en flygtig bølge af tanker eller energi, som kommer og forsvinder. Måske har den person ikke engang samme mening senere hen. Men i din bevidsthed sidder den stadig fast: ”Det er den mening, den person har om mig hele tiden” Og det er ikke sandheden.
“Mig mig, min min”-tanker gør dig ulykkelig
Hvad tænker folk om mig? Hvad vil jeg have af dem? Hvordan kan jeg bruge dem? Tror de jeg er god eller ond? Alle disse ting, der handler om ”mig mig, jeg jeg” kaldes asmita. Dette er den anden årsag til lidelse. Det ikke at være et med eksistensen og at have en separat identitet: ”Jeg er forskellig fra alle andre”. Denne asmita æder dig op. Dette er årsagen til din lidelse.
Den tredje er raga eller et stærkt begær efter noget og den fjerde er dwesha,som betyder aversion eller had og den femte er abhinivesha eller angst. Disse er kilderne eller årsagerne til lidelse.
Den del af bevidstheden, der ligger dybt inde i dig, er fri for disse fem faktorer. Selvom du udadtil er ulykkelig eller begærer noget, er du fri for dette, hvis du virkelig går ind i den inderste kerne of din eksistens. Måske hader du nogen udadtil, men i centrum af din eksistens er der ikke noget had. Angst eksisterer kun udadtil. Uvidenhed eksisterer kun udadtil, men når du er i kernen af din eksistens, er der ingen angst. Der er ingen uvidenhed. Der er intet ”dig”.
Når disse fem kleshas er elimineret også fra den ydre del, så bliver det, der er i centrum så klart og tydeligt. Herredømmet blomstrer i dig. Gud er manifesteret i dig. Gud er den purusha, den Væren, som er fri for disse fem kleshas, lidelser eller elendighed. Og Han er også fri for de fire typer af Karma.
